For at sikre at dit føl og unghest får de bedste betingelser i forhold til vækst m.m. er det vigtigt, at vælge et godt foder fra start af.
Derfor er Omega-3 Junior Care udviklet netop med specielt fokus på avlshopper, føl og ungheste, så man sikrer gode vilkår for optimal vækst.
Samme foder til både hoppe, føl og unghest
Med Omega-3 Junior Care kan du bruge det samme foder til både den drægtige hoppe, den lakterende hoppe, føllet, plagen og unghesten.
Særligt til føllet er det en fordel at det har kunnet spise med af samme foder som hoppen, og det er vigtigt at føllet er tilvænnet sit foder inden fravænning påbegyndes.
Lav på sukker og stivelse – rig på fibre og fedt
Vi har skåret al unødig sukker og stivelse væk. I stedet kommer energien fra fedt og fibre, som sikrer en god huld og understøtter en god fordøjelse.
Afbalanceret vitamin/mineral forhold til heste i vækst
Omega-3 Junior Care er optimeret med et afbalanceret vitamin/mineral indhold, essentielle aminosyrer og fyldt med masser af fibre, så både hoppe, føl og ungheste får de næringsstoffer der skal til for at opretholde en stabil vækst.
Rig på let fordøjelige proteiner
Vi har kræset om aminosyresammensætningen, og derfor er Omega-3 Junior Care rig på letfordøjelig proteiner til optimal vækst.
Korrekt afstemt forhold mellem Omega-3 og -6
Ved et korrekt afstemt forhold imellem omega-3 og -6 fedtsyrerne kan man opnå disse fordele:
- God kvalitet og produktion af modermælk
- Afbalanceret vækst
- Passende huld
- Optimal foderudnyttelse
- Større modstandsdygtighed
- Optimal fordøjelse
Lav udfodring
Med en dosering på kun 150-300 g pr. 100 kg hest, er man sikret at både hoppe og føl kan spise op. (se mere under dosering)
Vi anbefaler at give Omega-3 Junior Care til hoppen i de sidste 3 mdr. af drægtigheden og frem til fravænning.
Føllet kan begynde at spise med, når det er nysgerrig og har ædelyst.
Ungheste kan fodres med Omega-3 Junior Care frem til ca. 3 års alderen, hvor man herefter skifter til alm. ridehestefoder.
Fravænning af føl
De fleste avlere fravænner føllet i en alder af 6 måneder. Allerede fra føllet er 3 måneder gammelt, er det dog en fordel at tilvænne fodring i egen spand eller krybbe. Mens føllet går med hoppen, er det ikke nødvendigt med en fuld dosering af krybbefoder. Her kan man langsomt tilvænne foder i små mængder, og langsomt øge mængden så fuld dosis vil være naturligt når det bliver tid til fravænning.
Fravænningen er en er en kraftig ændring i føllets management, hvilket kan stresse både føl og hoppe. At foderet derfor allerede er tilvænnet, kan reducere mængden af forandringer som kan påvirke føllets trivsel.
I fravænningsperioden anbefaler vi tilskuddet Amequ GastriProtect til både hoppe og føl, da vi oplever positivt effekt på føl som får GastriProect, der udviser større spiselyst i en ellers stresset periode. GastriProtect har et højt indhold af både pektin og lecitin, som beskytter og nærer mavesækkens slimhinde